Overvejer du at hyre nogen til festmusik til din næste fest? Måske du står og skal holde bryllup, julefrokost eller rund fødselsdag ligesom jeg selv. Jeg fyldte 40 sidste sommer og holdt en stor fest for familie og venner, hvor jeg havde hyret en til at spille til festen.
Festmusik for stemningens skyld
Vi havde overvejet om vi bare skulle lave en playliste med musik og så spille det, men jeg synes ærligt talt at sådan noget rigtig festmusik har mere atmosfære. Live musik giver bare noget helt særligt til en fest, og ham som vi endte med at hyre, var virkelig god til at sætte gang i festen. Selvom vi til fødselsdagen, ikke bare ville have en der spillede lidt på et keyboard til de medbragte lejlighedssange, så tænkte vi at det ville være både hyggeligt og festligt med en der kunne mange melodier og sange på keyboard.
Man er måske altid sådan lidt nervøs for at man ikke kan få gang i festen, eller at stemningen er lidt flad. Ofte skal folk lige varmes op, hilse på hinanden og sådan. Her var festmusikeren rigtig god til at skabe god stemning og få folk med på at skåle. Senere på aften stod han gerne for både sang og musik, og lod gæsterne vælge sange de gerne ville synge med på eller danse til. Vi fik lov at høre lige den fest musik som var os. Vi er virkelig meget til 80’er og 90’er sange, og han var god til at spille klassikere med bl.a. Kim Larsen, Shubidua og Sweethearts som folk nemt kunne være med på.
Surprise underholdning senere på aftenen
Vi havde som en lille surprise ting også hyret ham til at stå for noget karaoke underholdning. Selvfølgelig kun for dem der ville være med, men eftersom den underholdning først startede efter desserten (og adskillige drinks) var virkelig mange med på det. Man gik sådan set bare op og gav et nummer enten alene eller flere sammen. Teksten var på skærmen og musikeren spillede i baggrunden.
Jeg ved godt at karaoke bestemt ikke er for alle, men det er noget jeg selv elsker. Jeg har sunget det rigtig meget i mine senere 20’ere da jeg gik i byen, og har da også brugt det når jeg selv har holdt mindre sammenkomster. Denne gang havde vi så bare lejet et kæmpe party telt og hyret en professionel til at stå for underholdningen, og sikke en fest vi fik ud af det.