Har du nogensinde prøvet frivilligt arbejde i udlandet, eller måske gået med tanken om at prøve det? Måske du har en søn eller datter som virkelig gerne vil afsted. Det var i hvert fald det der var tilfældet for mig. Som forælder var jeg skeptisk.
Hvad ville min datter, så langt væk i flere måneder? Ville hun blive ensom? Ville der ske hende noget? Alle sådan nogle tanker løber nok typisk igennem en forælders hoved. Alligevel endte hun med at komme afsted, og ingen af os har ikke fortrudt det.
Research er nøglen til tryghed
Som så mange andre unge, ville min datter gerne ud og opleve noget efter gymnasiet. Hvor nogle vælger et højskole ophold eller team building kurser, ja, så ville min datter altså gerne frivilligt arbejde i udlandet. I bund og grund syntes jeg jo at tanken var rigtig fin. Som den hønemor jeg måske lidt er, var jeg bare ikke særligt begejstret for at hun skulle rejse ud i den store verden helt alene. Samtidig ville jeg heller ikke være en lyseslukker, og nægte hende en oplevelse hun virkelig drømte om.
For mig er det virkelig research der har været nøglen. Det at jeg sammen med min datter begyndte at undersøge, hvordan denne her tur kunne lade sig gøre, hjalp en del. Ikke mindst fordi vi fandt frem til et dansk rejse bureau, som har erfaring med bl.a. grupperejser for unge, au-pair jobs, udenlands højskole ophold og altså også frivilligt arbejde i udlandet. Der kunne vi læse en masse om de forskellige former for ophold, de steder man kunne rejse hen, samt læse mere om hvordan de hjælper de rejsende med at få styr på ting som forsikringer, sygesikring, logi osv.
Foredrag om frivilligt arbejde i udlandet
Alott, som den hedder den organisation vi bookede turen igennem, afholder flere gange årligt åbent hus, med foredrag om de forskellige ture. Efter at have e-mailet lidt frem og tilbage med en ansat hos Alott, blev min datter og jeg enige om at tage med til åbent hus. Her kunne vi nemlig høre om og tale med andre som havde været afsted på lignende rejser. Desuden fik vi her mulighed for at få svar på alle de spørgsmål vi måtte have.
Jeg må sige at eventet her også fungerede ganske godt til at få netværket med andre, som havde samme planer om at rejse ud. På den måde fik min datter udvekslet telefonnumre med et par andre unge, som hun eventuelt kunne mødes med undervejs på sin rejse. Hele åbent hus arrangementet gjorde mig virkelig tryg ift. at sende min datter afsted i flere måneder. Vi har i hvert fald haft en virkelig god oplevelse med Alott, og det synes jeg er SÅ vigtigt, når man sender sine unge ud til frivilligt arbejde i udlandet eller andre oplevelser i verden.